Fremtidens arbejdskraft – fokus på generationsledelse
26. marts 2025
Dagens fulde program:
8.00-9.00 – Netværksmorgenmad
Gubsø Garages populære morgenmad består af scrambled eggs med bacon, små portionsanrettede yoghurt med hjemmelavet kompot og knas, hjemmebagte rundstykker med et udvalg af pålæg ost, kokkenes marmelade mv. Der er selvfølgelig rigelig med kaffe, the og juice.
9.00 – Velkommen og rammesætning v/ Henrik Lodberg, Kontorchef, Region Midtjylland og Helle Bertholdt Rosenberg, Direktør Erhvervshus Midtjylland
9.10 (Plenum ) – Generationspotentiale og generelle strømninger i arbejdsstyrken v/Claus Elmholdt
Interessen for generationsledelse er i en bemærkelsesværdig stigning i disse år. Flere oplever at forskelle i værdier, arbejdsstile og forventninger kan skabe gnidninger, der påvirker effektiviteten og harmonien på arbejdspladsen. Claus vil i dette oplæg rammesætte, hvad forskningen siger kontra de mere populære udlægninger af generationers karakteristiske og behov, og vil udfordrer os på vores stereotype antagelser om unge og ældre generationer. Oplægget vil desuden komme omkring, hvordan gnidninger mellem generationer kan påvirke effektiviteten, og hvad man som leder kan gøres for at skabe en god virksomhedskultur og dermed et godt samarbejde i virksomheden – også på tværs af generationer.
Claus vil også komme omkring, hvad der skal til for at tiltrække og tilknytte alle aldersgrupper og hvordan vi positivt udnytter generationspotentialet i vores virksomheder. Herudover vil Claus også komme ind på tidstypiske strømninger samt hvilke værdiskred der påvirker arbejdsstyrken generelt.
Claus Elmholdt er faglig direktør og stifter i LEAD. Claus har i mange år arbejdet med forskning og udvikling inden for ledelses- og organisationspsykologi, dels som lektor og professor på Aalborg Universitet og dels som selvstændig erhvervspsykolog, stifter og partner i LEAD.
9.55 Pause
10.10 (Plenum ) Ambivalens og paradokser i ledelsen af unge medarbejdere v/Lotte Lüscher
Paradokstænkningen er en ledelsestilgang, som er spændende og højaktuel for den moderne organisations kompleksitet. Ud over en generel introduktion til paradokser vil Lotte komme med konkrete forslag til, hvad du som leder kan gøre, når du oplever mange modsatrettede hensyn. Lotte vil komme omkring mulige ledelsesstrategier når generationsforståelsen på arbejdspladsen er under pres.
Lotte Lüscher, Ph.D. i Ledelse på Aarhus Universitet og ejer og stifter af Lüscher Erhvervspsykologi. Lotte har gennem mange år udviklet paradoksledelse, som teoretisk og praktisk fundament for at arbejde med de adskillige modsatrettede krav til ledelse og organisationer.
10.55 (Plenum) Generationsledelse – set fra en virksomhedsvinkel v/Carsten Dannemann Kjeldsen
Carsten vil ud fra en virksomhedsvinkel perspektivere generationsledelse gennem hans mangeårige erfaring fra praksis. I oplægget vil han komme omkring, hvordan forskelle i værdier, arbejdsstile og forventninger kan skabe gnidninger, der påvirker effektiviteten og harmonien på arbejdspladsen samt, hvad man som leder kan gøre for at skabe en god virksomhedskultur og dermed et godt samarbejde i virksomheden – også på tværs af generationer. Oplægget vil også komme omkring, hvad der skal til for at tiltrække og tilknytte alle aldersgrupper, og hvordan vi positivt udnytter generationspotentialet i vores virksomheder.
Carsten Dannemann Kjeldgaard er HR Business Partner hos KP Components. Carsten har en solid baggrund inden for både industrien og fagbevægelsen. Claus har tidligere bl.a. arbejdet som formand for uddannelse, ledighed og jobformidling hos Dansk Metal.
11.30 Workshops
I de to workshops går vi spadestikket dybere i forhold til de to oplæg med henholdsvis Claus Elmholdt og Lotte Lüscher. Oplæggene vil blive rullet yderligere ud og der vil være faciliterede diskussioner om de faglige indlæg.
Ved tilmelding skal du vælge hvilken af de to workshops/emner, du ønsker at dykke længere ned i.
12.30 (Plenum) Ledelse og generationer i et historisk perspektiv v/Asser Amdissen
Engang var arbejdet noget man gjorde for at gøre Gud glad, så blev det til noget man var nødt til og i moderne tid taler man ofte som arbejdet som meningen med tilværelsen. Denne forandring har haft betydning for uddannelses- og karrierevalg og for hvordan vi forholder os til ledelse og generationer. Vi løber verdenshistorien lynhurtigt igennem for at gøre det nemmere at forstå i morgen.
Asser Amdisen er hurtigsnakker, forfatter, foredragsholder og historiker. Han har gennem årene været højskoleforstander, museumsleder og direktør for et skoleskib. Dertil kommer en del bøger, tv-udsendelser og i en årrække har han været hushistoriker hos P3.
13.15 Frokost – netværk eller to-go
Vi vil gerne holde på dig – men vi har også forståelse for, at du har en travl hverdag. Du kan derfor selv vælge om du vil sætte dig ned - drøfte oplæggene og netværke – mens du spiser din frokost eller om du vil tage frokosten med dig og spise den på farten.
Fra kl 13.30 - 15.00 fortsætter vi dagen med et netværksarrangementet, hvor én af garagens passionerede ansatte på værkstedet lægger håndværktøjet fra sig, indviger os i stedets histoie og tager os med på rundvisning.